Vil du være med til at skabe madmodige børn og præsentere dem for nyt og kendt mad i samarbejde med vores køkkenleder – så er du lige den, vi mangler hos os. Vi glæder os til at møde dig.
Om jobbet
Børnehuset Viften et skønt sted for både børn og voksne – her er god plads både inde og ude med tydelige læringsmiljøer rundt i huset. Viften er en aldersintegreret og gruppeopdelt 0-6 års institution, normeret til 108 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn.
Du skal hjælpe med at lave mad til børnene i samarbejde med vores køkkenleder. Heri indgår det også at tage opvasken, samt gøre rent efter forskrifterne.
Du bliver en del af en stor og rar kollegagruppe, der vægter både et fagligt og socialt fællesskab. Dine arbejdstider vil som udgangspunkt ligge fra klokken 10-14.
Der kan være afvigelser ved ferie, sygdom og fridage, hvor du vil være alene i køkkenet.
I Viften ønsker vi, at måltiderne skal være en naturlig del af læringsmiljøerne, og derfor er det vigtigt, at maden præsenteres indbydende, og at børnene selv kan deltage aktivt i eksempelvis at øse op.
Køkkenet er centralt placeret i huset, hvor du vil være i dialog med mange børn og voksne. Således ønsker vi én, der naturligt indgår som en del af dette fællesskab.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi forventer, at du
- Er fleksibel, har et godt humør og er mødestabil.
- Er god til at samarbejde.
- Har en glæde omkring at lave mad, samt en god ordenssans.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med arbejdsglæde, humor og med kerneopgaven i fokus.
- Et fagligt samarbejde på tværs af de 7 børnehuse i dagtilbuddet.
- Et hus med en engageret og åben personalegruppe med plads til dig og dine ideer.
- En forældregruppe, der værdsætter madordningen meget højt.
- Et hus fyldt med skønne sultne børn, der hver dag glæder sig til at spise sund mad.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Den 8.september 2025
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Daglig leder Mette Kudahl Albæk – telefon 21 54 64 18
Eller køkkenleder Tina Elkjær Møller - telefon 51 71 81 35
Du er også meget velkommen til at komme forbi og se intuitionen, og vi viser dig gerne rundt.
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke samt referencer fra tidligere ansættelse.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Viften, Kirkevej, 8670 Låsby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c18902ea-798d-44bb-9128-6688dd297839