Lærer med specialpædagogisk erfaring søges til Specialtilbud Autisme hos Låsby Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for indskolingen – Specialtilbud Autisme, afd. Låsby i Skanderborg Kommune, søger lærer med bl.a linjefag i matematik

Specialtilbud Autisme, Låsby Skole bliver større og større, lige nu er vi 57 skønne børn og unge og 40 dygtige medarbejdere. Vi får flere elever og søger derfor en lærer til Specialtilbud Autisme på Låsby Skole. Skolen ligger midt imellem Aarhus og Silkeborg i Skanderborg Kommune.

Specialtilbud Autisme har to afdelinger, Låsby og NES, for børn med autismespektrum-forstyrrelser/ASF. Ofte har eleverne komorbide diagnoser som f.eks. ADHD, angst og OCD.

Specialtilbud Låsby er et specialpædagogisk tilbud til elever med ASF og opmærksomhedsforstyrrelser, der kræver et særligt skærmet tilbud og en højere grad af individualisering.

Specialtilbud NES – vores specialkollegaer - er lige flyttet til Niels Ebbesens Skole i Skanderborg.

Læs mere om Specialtilbud Autisme på skolens hjemmeside https://laasby-skole.aula.dk/fakta

Du vil som vores nye kollega indgå i et spændende udviklingsarbejde, hvor alle fastansatte medarbejdere tager Autismepilotuddannelsen. Du vil komme til at deltage i uddannelsen, implementeringen og arbejdet med at gøre de metoder og tilgange, der introduceres i uddannelsen, til en naturlig del af vores pædagogiske tilgang og ståsted.

Vedr. stillingen
Vi søger en lærer der

  • med det rette menneskesyn, brænder for og har lyst til at varetage en spændende, motiverende specialpædagogisk undervisning i naturfaglige fag samt meget gerne musik
  • brænder for indskolingen
  • gerne vil arbejde med det hele menneske, både fagligt, personligt og socialt
  • har et stort hjerte for det specialpædagogiske og har erfaring med at arbejde struktureret og forudsigeligt
  • kender til og kan anvende specialpædagogiske metoder og tilgange: f.eks. visuelle støttesystemer, kognitive værktøjer (f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler) Low arousal, TEACCH mv.
  • har modet og evnen til at ”se andre indefra - og sig selv udefra”.
  • har gode relationelle kompetencer og bruger sig selv aktivt ind i relationsarbejdet
  • tror på, at alle børn gør det bedste de kan - i den givne kontekst
  • er nysgerrig på adfærd og kan se bag om den
  • værdsætter det udvidede forældresamarbejde
  • vil indgå i tæt kollegial sparring og et forpligtende teamsamarbejde
  • kan lide at have mange bolde i luften og er omstillingsparat
  • udstråler og besidder såvel fysisk som psykisk ro, og så har du naturligvis en rigtig god portion humor med i rygsækken

Vi tilbyder
  • dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
  • en fantastisk elevgruppe, der gerne vil lære og udvikle sig
  • et godt og konstruktivt forældresamarbejde
  • en afdeling i udvikling, hvor fokus er på høj faglighed og professionel kommunikation
  • en Autismepilotuddannelse inde for de første år på afdelingen
  • specialpædagogisk fordybelse
  • et tværfagligt medarbejderteam, der samarbejder og bruger hinanden aktivt
  • en stærkt kommunalt netværk, der støtter op om udviklingen af specialområdet

Kan du se dig i dette, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt.

Stillingen er med opstart den 1. august 2024 og er på fuldtid.

Ansøgningen sker via Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så skynd dig at søge.

Hvis I vil høre mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Dorthe Lægdsgaard på Dorthe.Laegdsgaard@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Låsby Skole afd. D, Skolevej, 8670 Låsby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057801

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet