BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et varmt og smilende ansigt, der får et hvert barn til at føle sig som noget særligt?
Har du evnen til at huske navnene på mange børn, deres kæledyr og særlige sovedyr?
Kan du udfordre de eksisterende rammer på en positiv måde?
Så er du måske vores nye kollega?
Børnehuset Nordlyset søger pædagogmedhjælper på 35 timer pr. 1. august 2023
Børnehuset Nordlyset er en del af Landsbyordningen Herskind Skole og Børnehus. Personalet er ret nyt og ledelsen er ny, så vi er et hus der har været, og stadig er, igennem en stor forandringsproces. Vi er godt på vej med, at finde et strukturelt og pædagogisk fundament, der passer netop til vores hus.
Vi er en alders opdelt institution, normeret til 15 vuggestuebørn og 60/70 børnehavebørn. Institutionen har til huse i to gamle lære boliger som er bygget sammen, samtidig har vi nogle spændende lokaler på skolen hvor storbørnsgruppen har base.
Stillingen er i Vuggestuen.
I efteråret 2022 starter alle fastansatte i Nordlyset et relationskompetenceforløb, som handler om at vi gennem vores samspil med børnene bidrager til, at hvert enkelt barn får de bedste forudsætninger for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi ønsker, at du
- har gå på mod og kan arbejde både selvstændigt og sammen med de andre voksne i huset
- ser det unikke i hvert enkelt barn
- er glad med et positivt livs- og børnesyn
- vil bidrage til en inspirerende og læringsfyldt hverdag for børnene – en hverdag hvor du vil lege, tumle, putte, læse, synge højt og fordybe dig i de forskellige temaer som der arbejdes med i huset
- ser humor og glæde som en vigtig del af hverdagen
- har stor lyst til at arbejde med vuggestuebørn
- har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene
- vil gerne være med til at understøtte den pædagogiske praksis i hverdagsrutinerne
- kan indgå i mange forskellige lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetencer og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer
- er fleksibel og frisk på at deltage og bidrage i mange forskellige aktiviteter ude og inde med børnene
- har gode samarbejdsevner
- har en imødekommende og positiv tilgang til forældrene
- er glad og smilende
Endelig skal du være forberedt på at føle dig elsket, speciel og vigtig for mange små børn og deres familier.
Der findes simpelthen ikke et job, så skønt, som dette.
Hvis den rigtige søger, forbeholder vi os retten til at lave løbende samtaler.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Ladingvej 12, 8464 Galten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82284
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846104