BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores aftenhold søger vi en formrenser til vores værksted, hvor du bliver en vigtig brik i forberedelse og klargøring af forme til produktionen.
Efter grundig oplæring vil dine primære opgaver være at rense, adskille og kontrollere forme, der kommer retur fra produktionen og sørge for, at de bliver lagt korrekt på lager. Derudover er en vigtig opgave at rense de forme, der sidder i sprøjtestøbemaskinerne i produktionen, hvor du er med til at hjælpe produktionen til at sikre god kvalitet.
Din profil
Har du erfaring fra industri, er det en fordel, men ingen betingelse. Derimod er det vigtigt, at du er stabil og fleksibel, med lyst og evne til at engagere dig og prøve nye udfordringer. Du skal være omhyggelig med dit arbejde og have sans for kvalitet. Truckcertifikat vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en effektiv, højteknologisk og velkonsolideret virksomhed, hvor de mange opgaver løses i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. Vi sørger for nødvendig oplæring i jobbet og branchen. Ud over et uformelt arbejdsmiljø og gode lønforhold, tilbyder vi også en fin kantineordning.
Arbejdstiden på fast aftenhold er mandag – torsdag fra kl. 14:45 - 00:00.
Yderligere oplysninger fås hos værkstedsleder Peter R. Jepsen på tlf. 86 95 13 11 (08:00-15:00)
Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes på e-mail til hr@avkgummi.dk
Kandidater evalueres løbende.
Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier
AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.
Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AVK GUMMI A/S, Mosegårdsvej, 8670 Låsby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070555