BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye spændende udfordringer, så læs med her!
Specialtilbud Autisme, Låsby Skole i Skanderborg Kommune, søger to lærere til midlertidige stillinger frem til 31. juli 2024.
Grundet massiv elevtilgang søger Specialtilbud Autisme dig, der brænder for at gøre en forskel for elever med specialpædagogiske behov.
Specialtilbud Autisme har to afdelinger, Afd. D og Afd. E, for børn med autismespektrum-forstyrrelser/ASF. Ofte har eleverne komorbide diagnoser som f.eks. ADHD, angst og OCD.
Afd. D. er et specialpædagogisk tilbud til elever med ASF og opmærksomhedsforstyrrelse, der kræver et særligt skærmet tilbud og en højere grad af individualisering.
Afd. E er et specialpædagogisk tilbud til normaltbegavede elever med ASF. Eleverne følger her, i det omfang det er muligt, den samme struktur og kalender som almenskolen, ligeledes er der mulighed for inklusion i almen. Afdeling E forventes at flytte til Niels Ebbesens Skole i Skanderborg i løbet af 2024.
Læs mere om Specialtilbud Autisme på Låsby Skoles hjemmeside.
Vi søger en lærer til mellemtrin, afd. D, som kan varetage primært matematik og naturfag.
Vi søger to lærere til afd. E. En lærer til indskolingen, som primært kan varetage dansk og en mellemtrin/udskolingslærer som kan varetage dansk og/eller matematik.
Da vi prioriterer faste lærere i de enkelte klasser, skal du forvente at kunne undervise i flere forskellige fag, udover de nævnte her.
Vi søger lærere, der
- Gerne vil arbejde med det hele menneske, både fagligt, personligt og socialt
- Har et stort hjerte for det specialpædagogiske og har erfaring med at arbejde struktureret og forudsigeligt
- Kender til og kan anvende specialpædagogiske metoder og tilgange: f.eks. visuelle støttesystemer, kognitive værktøjer (f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler) Low arousal, TEACCH mv.
- Har erfaring med ufrivilligt skolefravær.
- Har gode relationelle kompetencer og bruger sig selv aktivt ind i relationsarbejdet
- Tror på at alle børn gør det bedste de kan, i den givne kontekst
- Er nysgerrig på adfærd og kan se bag om den
- Vil det udvidede forældresamarbejde
- Vil indgå i tæt kollegial sparring og et forpligtende teamsamarbejde
- Kan lide at have mange bolde i luften og er omstillingsparat
- Udstråler og besidder såvel fysisk som psykisk ro, og så har du naturligvis en rigtig god portion humor med i rygsækken
Vi tilbyder
- Dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
- En fantastisk elevgruppe, der gerne vil lære og udvikle sig
- Et godt og konstruktivt forældresamarbejde
- En afdeling i udvikling, hvor fokus er på høj faglighed og professionel kommunikation
- En Autismepilotuddannelse
- Specialpædagogisk fordybelse
- Et tværfagligt medarbejderteam, der samarbejder og bruger hinanden aktivt
- En stærkt kommunalt netværk, der støtter op om udviklingen af specialområdet
Vi ønsker at finde de kandidater, der passer bedst ind i vores team og tilgang. Hvis du kan sige ja til ovenstående, så send din ansøgning afsted til os. Skriv gerne i din ansøgning hvilke af stillingerne, du er interesseret i.
Stillingerne er med opstart hurtigst muligt eller pr 1/1-24. Begge stillinger er på 37 timer.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 23. november kl. 8.00.
Ansøgningen sker via linket i opslaget.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. november.
Hvis du vil høre mere
om stillingerne, kan du kontakte
- Jesper Frandsen (skoleleder og afdelingesleder afd. D) på mail: jesper.frandsen@skanderborg.dk eller
- Jesper Kousholt (viceskoleleder og afdelingsleder afd. E) på mail: Jesper.Kousholt@skanderborg.dk
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Låsby Skole, Skolevej, 8670 Låsby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941244