AVK GUMMI A/S: driftsleder til fast nathold

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

AVK GUMMI A/S er inde i en rivende udvikling, og vi oplever en stor vækst. Gennem det seneste år er produktionen vokset, og vi ønsker nu også at styrke ledelsen i produktionen. Derfor søger vi en driftsleder til vores nathold i vulkaniseringsafdeling, der med sit personlige drive kan bidrage til at sikre en fortsat positiv udvikling af afdelingen. Afdelingen støber gummikomponenter og leverer disse til vores forsendelse, som er sidste led i fremstillingsprocessen. På nathold arbejdes 5 dage om ugen, søndag-fredag. Arbejdstid fra kl. 23.20 til kl. 07.10. Natholdet beskæftiger lige nu 30 medarbejdere.

Jobprofil

Den primære opgave bliver gennem disponering af ressourcer og kapacitet at afvikle produktionsplanerne for områderne. Du formår at lede og motivere dine medarbejdere, således at produktionen kan gennemføres med høj effektivitet og kvalitet for kunderne. Dette realiseret gennem tæt samarbejde med driftslederne på de øvrige skift samt virksomhedens Lean, kvalitets- og logistikafdeling.  

Herudover vil du være drivkraften bag udvikling af afdelingen både i forhold til dine medarbejdere men også i forhold til løbende forbedringer. På natholdet kan der være langt til support-funktioner, derfor er du ansvarsbevidst og løsningsorienteret og tager selv del i hands-on problemløsning.

Du har en teknisk indsigt, der hjælper dig til at afgøre mulige løsninger, som du kan videreformidle til øvrige skift. Dette kræver, at du ser muligheder frem for begrænsninger og selv motiveres af forandring og ny dynamik. Desuden bidrager du selv til et godt arbejdsmiljø i afdelingen og udviser ansvarlighed.

Dine faglige kvalifikationer

  • Du har en solid erfaring med at lede og optimere arbejdet i en produktionsafdeling, og det er her i din største styrke ligger
  • Du har en teknisk baggrund evt. ingeniøruddannelse eller lignende, som gør dig i stand til at diskutere og løse problemstillinger på et højteknologisk produktionsudstyr
  • Du gennemskuer hurtigt, hvor værdien skabes og kan navigere effektivt i en hverdag, hvor kvalitetsdokumentation og godkendelser sætter rammerne. Krav som kan sidestilles med dokumentationskrav fra fødevareindustrien
  • Du har et godt overblik og kan hurtigt sætte dig ind i nye problemstillinger og kan overskue komplicerede processer og systemer

Dine personlige kvalifikationer

  • Højt engagement, der kan motivere dine medarbejdere til at nå ambitiøse mål
  • Struktureret og ansvarsbevidst, opgaver løses til rette tid og på et højt kvalitetsniveau
  • Du kan bevare overblikket og udviser initiativ, når problemerne opstår
  • Vægter høj kvalitet, effektivitet og har en handlingsorienteret og praktisk tilgang til udførelse af opgaverne
  • Du går forrest og er ikke bange for selv at tage fat

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en velkonsolideret virksomhed med høj moral og engagerede medarbejdere
  • Vi har et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige fabrikslokaler, en uformel omgangstone
  • En fin frugt- og kantineordning
  • Løn efter kvalifikationer


Yderligere oplysninger om jobbet fås hos Kent Refsgaard på telefon 86 95 13 11, hverdage mellem kl. 08.00-16.00.

Har du lyst til at være en del af den fortsatte udvikling hos AVK GUMMI A/S, så send din ansøgning med relevante bilag pr. e-mail til: hr@avkgummi.dk mrk. ”Driftsleder til fast nathold”.

Kandidater evalueres løbende.

Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier

AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.

Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AVK GUMMI A/S, Mosegårdsvej, 8670 Låsby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: hr@avkgummi.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet