Eurofins Product Testing A/S søger en dygtig medarbejder til Beregnerteamet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejdet som laborant og har solide kompetencer inden for HPLC-, LCMS-, GCMS- eller GC-FID-analyse. Så kan det være, at du er den nye kollega i vores team.

Eurofins Product Testing udfører kemiske analyser af forskellige forbrugerprodukter, fødevare-emballage og byggematerialer. Laboratoriet består af 20 laboranter, fordelt på 4 teams, der håndterer alle opgaver fra neddeling, prøveforberedelse og analyse, til vedligehold af analyseinstrumenter, beregning og vurdering af analyseresultater. Du vil blive en del af det team der står for analyse, beregning og vurdering af analyseresultater.  

Jobbeskrivelse:

Vi søger en beregner som har lyst til at blive en del af et fleksibelt og dynamisk team, hvis fornemste opgave er at levere analyser af allerhøjeste kvalitet.

Dine daglige opgaver vil primært består af:

  • Opsætning af apparater
  • Beregning af analyseresultater
  • Vedligehold af instrumenter
  • Optimering af arbejdsgange i teamet

Du vil være en del af Beregnerteamet og være i tæt samarbejde med Kemikerteamet mht. de forskellige metoder og hvis der er instrumentnedbrud. Beregnerteamet sørger for at gøre resultaterne klar, så kunden kan få sin rapport til tiden.

Vi tilbyder:

Du vil være en del af Beregnerteamet i Eurofins Product Testing A/S, som består af 6 engagerede og dygtige medarbejdere.

Som Teamleder Maria Pelle Mørup forklarer: ”Stemningen i teamet er meget uformelt og med godt humør. Vi har hver dag et fælles statusmøde for at være sikre på, at alle er med i forhold til opgaverne og dermed kan bede om hjælp fra de andre teammedlemmer.”

I det hele taget er der en uformel stemning i Eurofins Product Testing, hvor en aktiv personaleforening, og ikke desto mindre en god kantineordning, er med på programmet.

Kvalifikationer:

Du er uddannet laborant, laboratorietekniker eller har en anden naturvidenskabelig uddannelse, og måske har du endda erfaring fra en lignende stilling. Du har et drive til arbejdet som laborant og har en engageret og initiativrig tilgang i hverdagen. Du er god til at prioritere de vigtigste opgaver først, og samtidig er du god til at skabe overblik.
Du kan godt lide at arbejde i et højt tempo, og du gør dette med en positiv tilgang og et godt humør.

Derudover er det en fordel hvis du:

  • har erfaring med kromatografi, gerne HPLC, LCMS, GCMS eller GC-FID
  • har gode IT-kundskaber - især excel, chemstation, openlab, masshunter el.lign.
  • har forståelse for produktion og evner at prioritere opgaver og skabe overblik
  • er kvalitetsbevidst og fleksibel
  • taler og skriver dansk

Yderligere oplysninger:

Arbejdstid

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor timerne primært placeres i hverdagene i tidsrummet 8-16, mandag til fredag.

Arbejdssted

Eurofins Product Testing A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller efter aftale.

Yderligere informationer

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing A/S er du velkommen til at kontakte Teamleder Maria Pelle Mørup  på mail Mariapellemorup@eurofins.com

 

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

 

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

 

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

EUROFINS PRODUCT TESTING DENMARK A/S, Smedeskovvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://smrtr.io/ft-fh

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854985

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet