Initiativrig og naturglad daglig leder til Naturbørnehaven Græshoppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den erfarne, rummelig og fagligt stærke daglige leder, der skal drive og udvikle Græshoppen sammen med 20 engagerede medarbejdere? Skal du være den heldige, der tager teten på at skabe det gode børneliv for vores 130 børnehavebørn?

Græshoppen er normeret til 130 børnehavebørn. Vi lægger vægt på, at vi er en naturbørnehave og naturen er omdrejningspunktet for alle vores pædagogiske tiltag og aktiviteter. Vi er medlem af De Grønne Spire og er stolte, når vi årligt hejser vores grønne flag.

Vi er et stort hus, og vi arbejder sammen om at skabe en tryg og god hverdag for alle vores børn og et stærkt fællesskab de ansatte imellem.
I Græshoppen er barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse hele tiden i fokus. Vi arbejder med aldersopdelte grupper, hvilket giver os gode muligheder for at målrette de pædagogiske aktiviteter.

Vores nabo Guldsmeden har 48 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn. I efteråret har vi en spændende proces, hvor vi skal arbejde med, hvordan vi udvikler det bedste børneliv for alle børn i Skovby Børnehus.

Du får mulighed for at sætte dit præg på ledelsesrollen over for en skøn og alsidig personalegruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogiske medhjælpere, ansatte i vores produktionskøkken og ungarbejdere.

Græshoppen er en del af Dagtilbud Nord, som består af 7 daginstitutioner. Vi håber at du finder det spændende at være en del af vores lederteam.

Vi søger en daglig leder, som:

  • brænder for at være daglig leder i en naturbørnehave
  • kan motivere og skabe struktur og fællesskab
  • er tydelig og nærværende i forhold til børn, forældre, medarbejdere og lederteam.
  • uddelegerer ansvar og tror på at medarbejderne er kompetente
  • kan agere i vores mangfoldighed og samle trådene og skabe helhed.

Vi kan tilbyde:
  • en aktiv og engageret personalegruppe, der er forskellig i alder, køn og kompetencer, og som løbende arbejder på at sikre et godt arbejdsmiljø
  • en institution med klare holdninger til børn og pædagogik. Holdninger der hviler på tydelige voksne og anerkendende relationer.
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem vidensdeling og sparring med lederkollegerne
  • et godt forældresamarbejde
  • et stærkt ledelsesteam, der ikke opererer med ”plejer”

For at give dig en god baggrund før du søger, har vi udarbejdet en job- og personprofil, hvor du kan læse meget mere om os og om den fremtid, vi ønsker at skabe sammen med dig. Job og personprofil - Græshoppen.docx

Læs mere om Græshoppen her Græshoppen | Dagtilbud Nord (aula.dk)

Du er velkommen til at komme på besøg og derved opleve stemningen i huset og møde børn og medarbejdere. Ring og aftal tid for et besøg ved dagtilbudsleder Helle Lund-Pedersen: +45 29 63 01 68.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Mosegårdsvej 5, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=83944

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885420

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet