BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du gerne forrest med et godt eksempel?
Danpres A/S er en velkonsolideret pladebearbejdende virksomhed, der med værdierne troværdighed, respekt, kvalitet og kunden i centrum, følger kundernes ordrer hele vejen fra idé til færdig montering.
Virksomheden er i vækst og søger derfor en teamleder, der kan stå i spidsen for en gruppe motiverede og dygtige medarbejdere på aftenholdet.
Fabrikken har et samlet areal på ca. 11.000 m2 og råder over 12 robotter, laserskæring via FMS-anlæg med tilhørende standse- og bukkecenter, 3D-laserskæring og -svejsning, revolverstans, CNC-kantbuk, svejsning og montageafdeling samt stans fra coil og dybtræk, og der investeres fortsat i nye maskiner og udstyr.
Danpres A/S anser medarbejderne som det vigtigste aktiv. Sikkerhed er første prioritet, og det er derfor vigtigt at du kan gå forrest og være det gode forbillede. Vi har til huse i lyse og rumlige lokaler og har en velfungerende personaleforening.
På fabrikken arbejdes der på 3-holdskift, hvor aftenholdet har en 4-dagesuge. Du får reference til Supply Chain Manageren.
Arbejdsopgaver:
Som teamleder hos Danpres får du ansvaret for at koordinere arbejdet i produktionsafdelingen på aftenholdet, samt sikre at produktionen følger de lagte planer, så varerne leveres til tiden og i den ønskede kvalitet.
Det bliver dit ansvar at finplanlægge ordreafviklingen og koordinere leveringstider med planlægningen, samt optimere arbejdsgange og komme med ideer til forbedring af arbejdsrutiner, systemer og kvalitetsforhold.
Andre vigtige fokuspunkter er at sikre en høj medarbejdertilfredshed, et godt samarbejde på aftenholdet samt mellem skiftene, at instruere medarbejderne i hvordan arbejdet skal udføres, at motivere medarbejderne til at yde en optimal indsats, at følge op på output, samt at sikre cross training til dækning ved ferie og fravær.
Desuden skal du deltage i det daglige arbejde med udførelse af arbejdsopgaverne.
Personprofil:
- Du har erfaring fra en lignende stilling som teamleder fra en ordreproducerende virksomhed inden for metalbranchen.
- Du er uddannet som klejnsmed, maskinarbejder/industritekniker eller automekaniker.
- Gerne erfaring med Lean samt sikker adfærd på arbejdspladsen.
- Erfaring med optimering, fejlfinding og afhjælpning.
- Du trives med at lede og er god til at instruere og motivere medarbejderne.
Som person er du empatisk og rolig, og arbejder struktureret, analytisk og vedholdende. Du kan og vil tage ansvar og trives i et travlt produktionsmiljø, hvor du kan kommunikere på en god og ordentlig måde med alle og er et godt forgangseksempel for alle medarbejdere.
Virksomheden tilbyder:
- Personlige udviklings- og/eller karrieremuligheder
- En attraktiv lønpakke, der forhandles efter dine kvalifikationer og erfaring
- Fri mobiltelefon
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden:
Danpres A/S er en ordreproducerende virksomhed af metalprodukter i stål, rustfrit stål og aluminium til større virksomheder.
Virksomheden tilbyder komplette løsninger til udvikling, laserskæring, plade/coil stans, bukning, samt trækning og svejsning af metaldele. Derudover tilbydes en række kundespecifikke specialproduktioner samt lager- og logistikløsninger.
Virksomheden ligger i Låsby mellem Århus og Silkeborg og beskæftiger ca. 80 medarbejdere.
Du kan læse mere på hjemmesiden www.danpres.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075650