BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye spændende udfordringer, som måske kan give dig erfaring i kommende studie og job, så læs med her!
Specialtilbud Autisme, Låsby Skole i Skanderborg Kommune, søger en til to pædagogmedhjælpere (30-37 timer) i årsvikariater kommende skoleår
Specialtilbud Autisme søger dig, der har lyst til at få erfaring i samarbejdet med elever med specialpædagogiske behov.
Specialtilbud Autisme er for børn med autismespektrum-forstyrrelser/ASF. Ofte har eleverne komorbide diagnoser som f.eks. ADHD, angst og OCD.
Afd. Låsby er et specialpædagogisk tilbud til elever med ASF og opmærksomhedsforstyrrelse, der kræver et særligt skærmet tilbud og en høj grad af individualisering.
Læs mere om Specialtilbud Autisme på skolens hjemmeside https://laasby-skole.aula.dk/fakta
Vi søger en 1-2 pædagogmedhjælpere (30-37 timer) i årsvikariater til at støtte de faste medarbejdere i at lykkes bedst muligt med en forudsigelig hverdag med ro og nærvær for vores elever med tydelige og rummelige voksne.
Som pædagogmedhjælper vil du, som udgangspunkt, få et fast skema, men oftest med tilknytning til flere forskellige grupper. I perioder, hvor en af de faste medarbejdere er sygemeldt eller har ferie/orlov, vil du kunne opleve at dit skema ændrer sig.
Vi søger dig som
- har lyst til at arbejde med børn med særlige behov og måske lidt erfaring med autisme
- tror på at vi lykkes bedst i et tæt samarbejde med hinanden, forældre og netværket omkring barnet
- finder det spændende at understøtte og hjælpe eleverne i undervisningen og brænder for arbejdet i special SFO og klub
- tør at være ærlig, nysgerrig og undrende på en konstruktiv måde
- tror på at alle børn gør det bedste de kan, i den givne kontekst
- kan lide at have mange bolde i luften og er fleksibel og omstillingsparat
- udstråler og besidder såvel fysisk som psykisk ro, og så har du naturligvis en rigtig god portion humor med i rygsækken
Vi tilbyder
- dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
- en fantastisk elevgruppe, der gerne vil lære og udvikle sig
- et godt og konstruktivt forældresamarbejde
- en afdeling i udvikling, hvor fokus er på høj faglighed og professionel kommunikation
- specialpædagogisk fordybelse
- et tværfagligt medarbejderteam, der samarbejder og bruger hinanden aktivt
Vi afholder samtaler løbende fra uge 32.
Ansøgningsfrist er fredag den 15. august.
Ansøgningen sker via Skanderborg Kommunes hjemmeside.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Låsby Skole afd. D, Skolevej, 8670 Låsby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074104