PTA ingeniør med teknisk indsigt og praktisk tilgang til udvikling og implementering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PTA ingeniør med teknisk indsigt og praktisk tilgang til udvikling og implementering

Synes du, det er spændende at eksperimentere og løse problemer? Er du vedholdende, når løsningen ikke kommer i første omgang? Har du en systematisk og pragmatisk tilgang til at implementere nye produkter? Trives du med at håndtere flere projekter og opgaver samtidig og være et sted, hvor der altid er nye udfordringer, da to dage ikke er ens? Så er det netop dig, vi mangler hos AVK GUMMI.

Hos AVK GUMMI har vi været igennem en større udvikling de seneste par år. Med en stigende efterspørgsel efter vores gummikomponenter. Derfor søger vi en dygtig PT ingeniør til vores Produktions Tekniske Afdeling (PTA).


Du binder nye gummikomponenter og produktionen sammen

Vi har brug for dig, der ligesom os, nyder projektledelse og at produktionsmodne nye produkter og løse produktionstekniske udfordringer, som sikrer, at de nye gummikomponenter er mulige at sætte i produktion.


Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Afvikling af prøvekørsler og produktionsmodning af nye emner
  • Udarbejdelse af produktionsdokumentation, som sikrer kapabilitet og kvalitet for produkterne
  • Ansvar for indkøring af nye produkter og teknologi
  • Designe, udvikle og afprøve nye teknologier, hjælpeudstyr og processer til nye produkter og effektivisering samt medansvar for at implementere det i produktionen
  • Agere support for produktionen, hvor vi i fællesskab finder løsninger til at sikre, at produktionen kører effektivt og løbende effektiviseres


Hvem er du?

Du er muligvis uddannet ingeniør, maskinmester eller produktionsteknolog, gerne med en håndværksmæssig baggrund som f.eks. maskinarbejder, værktøjsmager eller anden relevant erfaring fra sprøjtestøbning.
Vi forventer ikke at du har erfaring med produktion af gummikomponenter, men erfaring med sprøjtestøbning, plast eller støbeforme generelt er en fordel.


Derudover forestiller vi os at:

  • Du er positiv, energisk og god til at skabe relationer med kolleger på tværs af virksomheden for at sikre succesfulde kundeprojekter
  • Du er vedholdende, systematisk tænkende og har en struktureret tilgang til problemløsning og udvikling af nye komponenter
  • Du har relevant erfaring med produktionsteknisk arbejde, udvikling af nye processer og indkøring af nye produkter samt optimering af produktion generelt
  • Du er en praktisk person, hvor hænderne vender rigtigt, da PT arbejdet både består af administrative og praktiske hands-on opgaver i tæt samarbejde med produktionen

Det er vigtigt, at du som person har et højt drive og er handlekraftig samtidig med at du tager ansvar for at opgaverne bliver løst.


Vi tilbyder:

  • Bredde og alsidighed i opgaverne
  • Faglige udfordringer igennem krævende opgaver, der kræver en god proces- og teknikforståelse
  • Stort ansvar – du bliver selv en vigtig drivkraft i projektgennemførelsen med udgangspunkt i servicering af virksomhedens kunder
  • Du får mulighed for at udvide dine kompetencer inden for mange spændende produktionstekniske områder, og du må gerne være ambitiøs og lede efter et arbejde, som du kan udvikle dig i
  • Et spændende og alsidigt job i en højteknologisk og velkonsolideret virksomhed, hvor høj moral og engagement giver tilfredse kunder og skaber gode resultater

Du får et skønt arbejdsmiljø i lyse og venlige fabrikslokaler, en uformel omgangstone og en fin kantineordning.

Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.


Har du spørgsmål til stillingen?

Vi holder ferielukket i uge 29 og 30, men fra uge 31 vil du kunne kontakte PTA Chef Morten Steffensen på telefon +45 86 95 13 11. 

Har du lyst til at være en del af den fortsatte udvikling hos AVK GUMMI A/S, så send din ansøgning med relevante bilag pr. e-mail til hr@avkgummi.dk mrk. ” PTA Ingeniør”.

Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier

AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.

Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AVK GUMMI A/S, Mosegårdsvej, 8670 Låsby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: hr@avkgummi.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5643637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet